Ma fleste af em har aldeles klar attitude til eksk?rester. Vores egne, dog sikke sandelig ogsa indtil vores dates eller partners engang flammer. Fortil er ma endegyldigt slukkede? Eller er der chance fortil, ma blusser op igen? Skinsyg plu hjernespin er naturlige reaktioner i den forbindelse, dog kan man kostl?re at behandl din k?restes tidligere forbindelse(r), plu er det generelt nodvendigt?
Uagtet om du er pr. fast omst?ndighed, eller hvis blot dagdrommer hvis at v?re i et, er der fremstaende sandsynlighed sikken, at der er fuld eks eller flere som slipstrommen. En, man vil erfare hvis eller stode inden fo, og der kan findes en god del fundere oven i kobet, at din date eller hjertets udkarne uafbrudt har forbindelse med sin foregaende – oven i kobet gode grundl?gg. Maske har de et bonusbarn sammen, eller ma er kolleger eller har f?lles vennekreds. Det kan ganske vist findes, at ma blot skiltes i lobet af god www.internationalwomen.net/da/guadalajara-kvinder/ verse fod plu har attra i tilgif at vedligehold kontakten.
Det kan imidlertid v?re til sv?rt at godtage, at et andet menneskedyr har haft identisk plads plu v?ret uden videre hvor betydelig. Psyko- plu parterapeut Mette Rosenvel fra klinikken Pressense gavegive indtil sine bud inden fo, hvordan man bedst handterer sin aktuel – eller folgend – k?restes foregaende.
– mange gang og en anden gang er forbindelsen i tilgif eksen ganske ufarlig, plu man er idet ny partner nodt oven i kobet at acceptere sin dates fortid, hvis du vil eje forholdet i tilgif at funktionere. Det er noget t?t umuligt at anse en individ hvis ikke bagage bor den ene eller anden slags. Eksk?rester er blot aldeles segment af pakken – og livet – siger Mette Rosenvel.
Selv hvi vi er klar via det, kan det findes sv?rt at kapere, at identisk hjertets udkarne har afholdt alt sekund?r over. Men der er ikke altid harmoni medium fornuf og folelser. O du mene, at din k?restes foregaende maraton lober ved hj?lp af sikken meget af opm?rksomheden, ma du begynde i kraft af at sporge dig alene, hvis det er dig eller eksen, der er culpa inden for de negative folelser.
Sadan tackler du det o din k?restes emeritus fylder for meget
– Har du tilbojelighe indtil at belobe sig til skinsy, skyldes det mange gange identisk egen usikkerhed, plu den kan komme mange steder til side. Muligvi er de blevet svigtet bor sine for?ldrepar mirakel sin opv?kst, eller du har oplevet ikke ogs at kunne stole i lobet af andre – heriblandt k?rester. Det kan sidde dybt i en, forklarer Mette Rosenvel og opfordrer til, at de vender blikket indad fortil at genkende, d jalousien kommer til side, plu hvorlede den eksemplarisk tackles. Maske kan samtaleterapi, psykoterapi eller ekstase v?re nyttige redskaber.
– sa snart din partners foregaende fortsat h?nger inden fo inden for din k?restes b?ltested, kan det eje en hel del acceptable arsager. Fx. et menneskebarn, uafsluttet papirarbejde eller f?lles uddannelsesforlob i kraft af pro anno reunion og overlappende vennekreds. Det kan en ikke gore end meget fat, konstaterer parterapeut Rosenvel. Alligevel dame har gudskelo fuld handfuld gode rad i tilgif, hvordan virk tackler situationen.
1. Ma har barn sammen
– Har de sagt A, ma de ogsa mene B. Har din hjertensk?r born i kraft af sin afgaet, er du i sandhed nodt indtil at anerkende l?g pakken i lobet af under og ondt. Derfor er det vigtigt, at fungere gor ud inklusive dig i egenperson, forudsat det elektronskal v?re jer? Sikken pakken bliver ikke sandt mindre. Ved hj?lp af f?lles born vil eksen for altid v?re til fuld del af sted eder liv – sli er det bare, og det behover ikke ogs at findes grund oven i kobet nogen/noget som hels form sikken repertoire.
– alligevel er eksen den invasive type, der blander sig i alt plu stj?ler unodigt meget interesse, kan det godt eksistere, at man plu din k?reste er nodt indtil at l?gge fuld handleplan. Det er teknisk set ikke sandt dit bord, derfor alligevel kan man knap oplyse din hjertensk?r hvorlede det pavirker dig – begrund dyreha eller hende, hvad der er sv?rt for dig i forhold i tilgif deres relation, siger Mette Rosenvel.
