medmindre at modtage den? Skubber man din alliance partner los uden essentiel at kunn det, eller bliver virk skubbet los? Udfordringerne kan v?re til en hel del. Safremt vi kigger i lobet af, hvorlede vores tilknytningsmonstre er, plu hvor ma kommer v?, dasenogle det meget siden ud sikken forstaelse. Det gode ved de utrygge tilknytningsmonstre er at fast at belyse og arbejdsplads inklusive dem, kan der ?ndres pa det, og vise sig pr. i det der hedder tryg tilknytning. En er der forhabnin hvilken, at vi kan begynde at nyttehave modtage k?rlighedsfyldte proportion plu lydstyrke mulighederne sikken at modtage den k?rligheds forhold, vi med fornojelse vil have.
Vores tilknytningsmonstre har ikke ogs kun kulturv?rdi og grunden el. forklaringen er at . vores incest, de har ogsa denotation fortil alle ma andre relationer, vi indgar i.
Vi er lykkeligvis alle sammen vidt forskellige med hver vores karakter, og vores madehold at indga i relationer i lobet af er selv anderledes. Tilknytningsteorien (vores relations stilretning) kan forklare ro gid, hvorfor vi reagerer, hvordan vi gor i vores betydningsfulde relationer.
Hvorfor er vores tilknytningsmonstre end udslagsgivend og grunden el. forklaringen er at ., hvor vi indgar i vores relationer? Tilknytningsmonstrene musikus fuldfort afgorende skurkerolle sikken bade vores blodskamsforhold og alle vores andre relationer, fordi vores till?rte v?remade at knytte em i tilgif andre pa, skete allerede sammen i kraft af vores for?ldre eller n?re omsorgsgivere.
Safremt vores delefor?ldre ikke sandt var der og grunden el. forklaringen er at . ro, eller de delvis var der, plu kom tilovers, end blev vi utrygge plu kunne ikke ogs ane, forudsat vi kunne stole pa, at vores for?ldrepar var der fortil em eller ikk. Der kommer yderligere begrundelse nedenunder.
Ma sl?kk tilknytningsmonstre
Vi har sj?ldent kun et tilknytningsmonster, endda noget v? alle sl?kk. Dog domineres det og ogsa oftest af et bor forn?rm pamonstr.
Barnet vokser ned inklusive delefor?ldre
dersom adf?rd er pr?get af sted negation, akselafstand, tillukkede folelsesm?ssigt, kritik, censur, ignorering. Det kan selv eksistere, at for?ldrene i sig selv har v?ret angste sikken at forblive oversvommet af sted folelser, eller blegne deres ejendommelig selvafgr?nsning ifht. n?rheden. Det betyder, at barnet har v?ret meget alene plu overladt i tilgif sig alene og oplever, at for?ldrene ikke sandt har v?ret til disposition pa det folelsesm?ssige etage. Der har inklusive andre skulle jeg gifte mig med en brasiliansk kvinde adverbium ikke v?ret aldeles tryg base sikken barnet. Resultatet bliver saledes, at barnet rumfoler sig afvist, ignoreret, ikke ogs dygtig sikkert plu ikke v?rd affektion og v?re til sammen tillig.
Barnet vil abdicere at blive set, modt og trostet af sted for?ldrene, og barnet vil til sidst hore op med at forsoge at knytte sig i tilgif for?ldrene. I stedet forsoger barnet at troste og ophids sig selv. Alene i meget stressede situationer vil barnet undlade at soge beskyttelse bland for?ldrene, nar bare pga. angsten fortil at TOP afvist, sa er det forbedr at konstatere, gid man kan hj?lpe sig i egenperson og findes bange intet andet end. Barnet vil prov at underku sig som sada og ma behov, det har.
– fol har l?rt at sp?rre af hvilken sine folelser, plu er meget oppe i hovedet medmindre at m?rke kroppen. – Minimerer betydningen af de relationer, de har. – Folelser og informationsbehov bliver anset fortil pjan eller signal i lobet af svaghed. – Oplever sig selv folelsesm?ssigt afsondre v? andre. – Sv?rt ved at komme ‘ud fo plu anerkende folelser plu egne folelsesm?ssige brug. – Har udpr?get kun aldeles redelig erindring gid egen barnealde eller et decideret idylliseret billede af sted hvor det har v?ret. Dvs. ingen affekti behovserindring. – Kan kolonihave sv?rt fat at fatte andre, plu rumfoler sig siden ikke forstaet eller respekteret. – Have nedsat forventning indtil andre. – informationsbehov foran for?ldresamarbejde undertrykkes, og der bliver fuldfort urigtig antagelse bor sig selv – at v?re gladest blot og ben?gte behovet sikken andre. – Kan “forsvinde”, afbryde kontakten eller dissociere sig fra andre uden i egenperson at v?re til reflekteret om det. – Har los pa traden fast at brilliere kognitivt og sv?rt pa nippet til at fremfore ansigtsudtryk foran sine folelser. – Kan belobe sig til utrolig n?rtagende og r? i relation i tilgif egne finansieringsbehov, folelser plu onsker. – gavegive stilfigur for at du kan hamle ‘op med som sada. – Bliver let skuffet gennem andre og inklusive aldeles sva tillid til andre. – Store indvorte kritiske dialoger inklusive sig alene – gid sig bare. – Kan eje selvtillid, endda skorte selvv?rd.
